Procedure

Hvad skal man gøre, når man vil have sit barn i privat dagpleje?

Trin 1:

Først og fremmest skal barnet enten være skrevet op på pladsanvisningens venteliste til en kommunal dagpleje-/vuggestueplads eller allerede gå i en kommunal eller anden privat dagpleje/vuggestue.

For at barnet kan blive optaget i  privat dagpleje skal forældrene, når de får tilbudt en kommunal plads, sige nej tak til pladsen og meddele kommunen at de vil have passet barnet hos en privat dagplejer efter fritvalgsordningen.

Hvis barnet allerede har en kommunal dagpleje-/vuggestueplads, skal forældrene opsige pladsen og meddele pladsanvisningen at de ønsker en plads hos en privat dagplejer.


Trin 2:

Når I har været her på et besøg, og I vælger mig som dagplejer, så udfylder vi sammen en pasningsaftale som jeg har liggende, og vi gennemgår et bilag til kontrakten, der er udformet efter min dagpleje.  Vi gennemgår papirerne sammen, så der ikke er nogen misforståelser.
Der er 3 eksemplarer af selve kontrakten: 1 til Jer, 1 til pladsanvisningen og 1 til mig. 
I bedes tage jeres nøglekort til nem-id med, fordi kommunen kræver at man søger om tilskud digitalt.

Trin 3: 

Jeg sender/afleverer et eksemplar af den udfyldte kontrakt sammen med bilaget til Heidi Hjortnæs (pladsanvisningen), som er ansvarlig for private pasningsordninger i kommunen; hun gennemgår papirene, og I får et brev fra kommunen om at I nu får tilskud til pasning af Jeres barn under fritvalgsordningen.



OBS:  Der ydes ikke tilskud , hvis forældrene holder barsel på barnet, dog må man bruge de sidste 4 uger af sin barsel til selve indkøringen med fuld tilskud. (ved spørgsmål kontakt Heidi Hjortnæs)